POLITIKKER & BETINGELSER

Betingelser for reservation

Husregler

Det er ikke tilladt at holde husdyr.
Rygning er ikke tilladt indendøre. Der må ryges på udearealer. Husk at passe på brandfaren i det varme og tørre klima.

Vi henstiller til at lejer udviser hensyn til naboerne. Således forventes ro i siestaen (kl. 14-17) og efter kl. 22:00. Bebyggelsen rummer et skønt mix af forskellige nationaliteter både fastboende og feriegæster. Nogle har ikke ferie men står tidligt op og tager på arbejde, andre har små børn med ved poolen - og vi skal alle kunne lide at være her. Således forventes heller ikke vild leg eller kæmpe badedyr ved poolen.

Nøgleboks

Du modtager en mail med koden til nøgleboksen og bedes, efter at have låst boligen op, at ligge nøglen tilbage i boksen under dit ophold. Dette er vigtigt, hvis du skulle få smækket dig ude.

Internet

Adgangskoden til netværk findes i mappen i boligen. Det er ikke tilladt at bruge husets netværk til ulovlig uploading, downloading eller anden ulovlig aktivitet.

Beskaffenhed

Boligens beskaffenhed evalueres ved hver slutrengøring. Skulle du mod forventning, komme til at ødelægge noget, ønsker vi besked herom så hurtigt som muligt. Ved små skader/mangler skal du ikke hæfte økonomisk. Ved større skader/mangler vil vi opkræve en efterbetaling svarende til disses omfang. 

Persondata

Dine personlige data er beskytte hos os og bruges/udleveres ikke til tredje part. Vi bruger udelukkende dine data til at bekræfte din identitet for at forhindre svig og bedrageri. 

I visse tilfælde har vi en juridisk forpligtigelse til at indsamle personoplysninger fra dig. For eksempel når det er nødvendigt at bruge din transaktionshistorik til at opfylde vores finansielle og skattemæssige forpligtigelser i henhold til loven.

Annulleringspolitik

Via mail til info@ispanien.dk kan du:

  • 8 uger eller mere før check-in dato for dit ophold annullere og få dit indbetalte beløb refunderet. Eksklusiv betalingsgebyr.

  • 2-8 uger før check-in datoen for dit ophold få refunderet halvdelen af dit indbetalte beløb. Eksklusiv betalingsgebyr.

  • 0-14 dage før check-in datoen for dit ophold er det ikke muligt at refundere købet. 

 

Bemærk:

Dit ophold er først annuleret ved modtagelse af en bekræftelse fra iSpanien.

Casa de la Luz ligger i Gran Alacant,

/

Ave. Escandinavia 2, Casa 108, Gran Alacant, 03130 Santa Pola, Alicante​

info@ispanien.dk

SPØRGSMÅL? RING TIL OS PÅ:

+45 20 91 78 77

TRN: VT-474426-A

© 2018 af iSpanien